Cirkelines familie får julehjælp: Det er synd for min mor, at hun skal tænke så meget på penge i julen


24-årige Melissa Mille Kleeman bor i København og er kontanthjælpsmodtager. Hun har blandt andet søgt om julehjælp, fordi hun står midt i en flytning, og det er dyrt at flytte. På billedet sidder hun med sin datter Andrea på tre år.
SIGRID NYGAARD
Herunder finder du en liste over hvor, hvordan og hvornår, du kan søge julehjælp.
Hvad: Blå Kors uddeler julehjælp til børnefamilier på overførselsindkomst, som mangler penge til julemad og gaver. Julehjælpen består af et gavekort på til mad og et gavekort til en af Blå Kors´ genbrugsbutikker. Gives kun til familier med hjemmeboende børn under 18 år.
Hvornår: Det er muligt at ansøge fra d. 1. november 2022.
Hvordan: Du finder ansøgningsskema og yderligere info her.
Hvad: Mødrehjælpen uddeler julehjælp til børnefamilier, der er socialt og økonomisk belastet. Julehjælpen dækker over 550 kroner per barn. Du kan ansøge om hjælp til maks. tre hjemmeboende børn under 18 år.
Hvornår: Ansøgningsfristen er 9. december 2022 kl. 10.
Hvordan: Du finder ansøgningsskema og yderligere info her.
Hvad: Dansk Folkehjælp uddeler julehjælp til fattige og udsatte børnefamilier. Det er bl.a. et krav, at du er eneforsørger, på overførselsindkomst og har hjemmeboende børn under 18 år. Julehjælpen består af madvarer eller gavekort til madvarer og julegaver.
Hvornår: Det er muligt at ansøge fra d. 26. oktober. Ansøgningsfrist er d. 20. november 2022.
Hvordan: Læs mere om ansøgningskriterier samt ansøgning her.
Hvad: Yder julehjælp i form af bidrag til madvarer og gaver til økonomisk trængte familier.
Hvornår: Ansøgningsfristen for julehjælp 2022 er endnu ikke meldt ud.
Hvordan: Ansøgningsskema samt yderligere info findes her.
Hvad: Røde Kors uddeler fortrinsvist julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. Julehjælpen varierer, men består hovedsageligt af et gavekort til Coop eller en julekurv med madvarer og en lille gave til børnene.
Hvornår: Ansøgningsfristen varierer i de forskellige lokalafdelinger. Det forventes, at man kan ansøge fra start november 2022.
Hvordan: Kontakt din lokale Røde Kors afdeling/kontaktperson her.
Hvad: Foreningen er en landsdækkende humanitær organisation, der uddeler julehjælp til udsatte forsørgere og gravide kvinder. Julehjælpen består af et legat.
Hvornår: Ansøgningsfrist er 1. december 2022.
Hvordan: Du finder ansøgningsskema og information her.
Hvad: Metodistkirken uddeler hvert år julehjælp i form af julekurve med madvarer til trængte familier.
Hvornår: Man kan ansøge fra 1. november. Ansøgningsfrist 30. november 2022.
Hvordan: Ansøgningsskema fås på kirkens kontor i København. Se mere her.
Hvad: Julehjælp gives til økonomisk trængte familier med børn under 18 år. Julehjælpen består af julekurv eller gavekort.
Hvornår: Ansøgningsfrist for 2022 er endnu ikke meldt ud.
Hvordan: Find ansøgningsskema m.m. her.
Hvad: Julehjælp gives til personer, der er vanskeligt stillet på grund af økonomi og evt. andre forhold. Det kræves, at du har bopæl i Bispebjerg Sogn.
Hvornår: Ansøgning skal senest afleveres på kirkekontoret 30. november 2022 kl. 12.
Hvordan: Ansøgningsskema hentes på kirkekontoret i løbet af november 2022. Læs mere her.
Hvad: Legatfonden yder økonomisk hjælp til værdigt trængende med bopæl i Københavns eller Frederiksberg Kommune.
Hvornår: Ansøgningsfrist for julehjælp 2022 er endnu ikke meldt ud.
Hvordan: Søg julehjælp via ansøgningsskema her.
Hvad: Julegaveportioner kan søges af alle, der har behov for en håndsrækning til at fejre jul.
Hvornår: Ansøgningsfristen varierer i de forskellige lokalafdelinger.
Hvordan: Få mere information om ansøgning her.
Hvad: Julekomitéen af 1922 tilbyder julehjælp til børnefamilier. Der er et krav, at du har lav indkomst samt bor i Holbæk Kommune.
Hvornår: Ansøgningsfrist for julehjælp 2022 er endnu ikke meldt ud.
Hvordan: Følg med her.
Hvad: Børnenes Kontor uddeler julemad og andre varer samt diverse legetøj og julepynt. Julehjælpen gives til enlige forsørgere med børn, der er økonomisk trængte og har folkeregisteradresse i Århus Kommune.
Hvornår: Man kan søge julehjælpen fra 1. oktober 2022. Ansøgningsfrist 21. november 2022.
Hvordan: Ansøgningsskema kan findes her.
Hvad: Julehjælp i form af madvarer til julemiddag. Kan søges af familier med hjemmeboende børn i Odense eller omegn.
Hvornår: Ansøgningsfrist 6. november 2022.
Hvordan: Søg julehjælpen her.
Hvad: Yder julehjælp til børnefamilier, der ikke har de fornødne økonomiske rammer til at arrangere en god jul for deres børn.
Hvornår: Ansøgningsfristen er endnu ikke oplyst.
Hvordan: Du finder mere info om ansøgningen her.
Hvad: Uddeler hjælp til økonomisk trængte familier i Nordjylland i form af en julekurv med madvarer og julegodter.
Hvornår: Ansøgningsfrist for julehjælp 2022 er ikke meldt ud endnu.
Hvordan: Se ansøgningsskema her.
Foruden ovennævnte foreninger og organisationer kender mange kommuner også til lokale muligheder for julehjælp. Kontakt derfor din kommune vedrørende lokale julehjælpsordninger. En del lokale kirker og meninghedsplejer uddeler også julehjælp. Du kan få mere information her.
Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
DEBAT
Kronik: En juletragedie i
Skejby
1/1
23 dec. 2018
kl. 08:30
Louis Bülow, historisk skribent, Aarhus
Vi skruer tid og sted
tilbage til et faldefærdigt husmandssted i det lille landbosamfund Skejby Mark
ved Aarhus juleaftensdag lørdag den 24. december 1898.
Tilbage til en
tidsalder, hvor verden endnu ikke er gået helt af lave. Landets konge Christian
9. har siddet på tronen i 35 år med dronning Louise ved sin side, og dèr bliver
han siddende i næsten et årti. Den gamle overklasse af borgerskab, godsejere og
storbønder sidder på regeringsmagten et par år endnu og nymodens pjank og påhit
som barberblad, støvsuger, hæfteplaster og tepose ligger lidt ude i fremtiden.
Det skal blive den mest
ustadige december måned i mands minde med regn, slud- og snebyger, og storm og
blæst, der ubarmhjertigt skærer gennem marv og ben. Hvide snefnug falder over
land og by og indhyller Skejby Mark i en fløjlskåbe af iskrystaller og nyfalden
julesne.
Sammen med deres seks
børn lever husmand Lars Henrik Svendsen og Mette under fattige forhold i en
ussel rønne i den lille landsbyflække, der helt ind i sjælen er rundet af
stovte bønder og missionsfolk med kristenkultur og bibelske traditioner dybt
forankret.
Deres dagligdag er en
slidsom kamp for bare at overleve, og midt i al elendigheden med fattigdom og
social nød bliver familien ramt af en nærmest ufattelig tragedie. I dag bærer
en mindesten, præget af ælde og årtiers patina på kirkegården i Skejby,
vidnesbyrd om den tragiske fortælling.
Lillejuleaften den 23.
december 1898 slider Mette med opsmøgede ærmer og sved på panden bravt med både
julesul og hjemmebag ved den gamle jernkakkelovn, og snart breder en liflig
duft sig i de små rum. Fra sent aften frem til godt midnat sidder faderen Lars
og snitter træfigurer som julegaver til de små.
Den lune stue nærmest
summer af glade barnestemmer og fortrolig hyggesnak i en fortættet stemning af
uforfalsket juleglæde, mens brændekvaset lystigt knitrer i kakkelovnen. Det
skal blive sent den lillejuleaften, inden fem spændte og forventningsfulde børn
kan puttes i deres senge.
Allerede ved tretiden om
morgenen står begge forældre op for at passe deres dont på store gårde i
nærheden - Lars Svendsen som fæstet røgter og Mette som malkepige.
Mens de fem små børn i
alderen fra otte måneder til otte år - Oscar Sigfred, Herman, Ellen Pauline,
Jensine og Gerda Marie - ligger og sover, gør moderen morgenmaden klar. Hun
stiller et knippe vådt poppeltræ til tørre og tænder op i kakkelovnen, så der
kan være lunt og godt for børnene at være, når de står op. Ved 4-tiden kan
forældrene da endeligt begive sig afsted ...
Da moderen nogle timer senere
vender tilbage til husmandsstedet for at få de små poder purret op, finder hun
hjemmet fyldt med røg. Børnene ligger stadig i deres senge, stille sovet ind i
døden af kulilteforgiftning på grund af en defekt skorsten. Et sjette barn
undgår at lide samme skæbne, da han overnatter på sin tjenesteplads i nærheden.
Den samme juleaftensdag
i 1898 har den navnkundige redaktør Peter Sabroe julevagten på Demokratens
redaktion i Aarhus, hvor han modtager den tragiske melding om, at fem små børn
om natten er omkommet på Skejby Mark på grund af kulilteforgiftning.
Med et kald og en
mission i godhedens tjeneste rager Peter Sabroe op som en af datidens store
humane skikkelser, der ser kampen mod uret og social fattigdom som sin
livsopgave. Hans hjerte brænder for at hjælpe forsømte børn og forkuede
småkårsfolk ud af nød og elendighed.
Han cykler til Skejby
for at se nærmere på de kummerlige forhold for tjenestefolk og landarbejdere,
der ligger til grund for julehøjtidens forfærdelige tragedie, og hans artikel
bliver slået stort op i Demokraten under overskriften "Børn i Skejby dræbt
af Røg".
Historien breder sig
nærmest som en løbeild over hele landet, rydder løbesedler og avisforsider og
giver anledning til voldsom debat og også vrede i samtiden.
Med sin skarpe pen
forstår Peter Sabroe om nogen at vække nationens samvittighed, og han lægger
ikke fingrene imellem, når han fortæller børnenes tragiske skæbnehistorie med
landets godsejere og storbønder i skurkerollen:
"De sov ind i glad
Forventning om den Herlighed, der ventede dem Juleaften ... Medens i disse Dage
Tusinder af Mødre er optaget af at pusle og hygge i Hjemmet til Julehøjtiden,
maa Røgter Lars Svendsen og Hustru begge gaa fra Hjemmet for at slide de Penge
sammen ... det var for at tjene lumpne 25 Øre - kun halvdelen af hvad en
Havannacigar koster - at hun i den tidlige Morgen forlod sine fem kære
Børn."
Begravelsen finder sted
onsdag den 28. december 1898, og flere tusinde arbejdere fra Aarhus med Peter
Sabroe i spidsen møder frem ved husmandsstedet på Skejby Mark for at følge
børnene til deres sidste hvilested på kirkegården i Skejby.
Foran hjemmet står fem
små barnekister sirligt opstillet på rad og række, og arbejdere bærer fire af
dem til kirken i Skejby, mens den femte kiste er så lille, at faderen Lars
Svendsen selv kan bære den.
Det fortælles, at han bevæget vender sig mod sin kone,
Mette, og siger: - Se Mor, de Mennesker føler med os ...
Vi arbejder med ”historiens skelet” og meddigtning
Hvad er en novelle?
Novellegenren kan karakteriseres ved
At være en kort fortællende genre med vægten lagt på handling
At indeholde en konflikt
At have et én-strenget handlingsforløb
At handlingen fører frem til en begivenhed, der fungerer som et afgørende vendepunkt eller klimaks
At slutte med en pointe, der tydeliggør novellens motiv (budskab)
At indeholde nogle spændingsskabende situationer, der undervejs er lagt ind i handlingen
At der medvirker få personer
At handlingen udspiller sig inden for et afgrænset sted og over et kortere tidsrum.
”Historiens skelet” er bygget op over: Tid og sted Miljø Plot Personkarakteristik Højdepunkt |
Hvem er Kim Fupz Aakeson (forfatter til novellen Sølvbryllup)
Kim Fupz Aakeson (børn og unge)
Af bibliotekar Majken Jørgensen. Opdateret af cand.mag.
Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information, 2013 og af journalist Martine
Stock, Bureauet, januar 2019. Senest opdateret af cand.mag. Helle Eeg, marts
2022.
Indledning
Gennem sin 30-årige karriere har Kim
Fupz Aakeson bidraget til dansk film og litteratur med et væld af
værker. Han har skrevet prisvindende filmmanuskripter
og uforglemmelige bøger til både børn og unge. Han er ikke
bange for at tage svære og alvorlige emner op, men gør det oftest med strejf af
humor og ironi.
Kim Fupz Aakeson har også skrevet
til voksne, men i dette forfatterportræt omtales hans bøger og
historier for børn og unge.
Blå bog
Født: 12. september 1958 i København som
Kim Fobian Aakeson.
Uddannelse: Manuskriptforfatter ved den danske
filmskole, 1996.
Debut: Gå løs på livet fra. Københavns
Bogforlag, 1982. Tegneserie.
Litteraturpriser: Kulturministeriets
Børnebogspris, 1990. Dansk vinder i nordisk konkurrence om bedste ungdomsroman,
1992. Boghandlermedhjælperforeningens Børnebogspris, 1992. Zilveren Zoenen
(Holland), 1998. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 1999. Forlaget Carlsens
Børnebogspris (sammen med Cato Thau-Jensen), 2000. Danmarks
Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 2000. Robert for bedste danske
filmmanuskript, 2000. Danske Dramatikeres Forbunds Allen-prisen, 2002.
Æres-Bodil (kollektivt tildelt Kim Fupz Aakeson, Mogens Rukov og Anders Thomas
Jensen for filmmanuskripter), 2003. Gyldendals store børnebogspris, 2010.
Orlaprisen, 2014. Skriverprisen, Årets læse-let-forfatter, 2016. Carlsenprisen,
2022.
Seneste udgivelse: Lili er IKKE for lille.
Gyldendal, 2022. Illustreret af Siri Melchior.
Baggrund
"Vil du ikke holde hende? Hun går bare i stykker, mumler verdens
stærkeste mand og bakker lidt og synes han har de største og hårdeste hænder.
Kom nu, siger Nora Johannesen. Det er også din baby. Men verdens stærkeste mand
ser på den lille bitte baby og skal ikke nyde noget. Tænk hvis hun gik i
stykker, hvis han kvaste noget, hvis han brækkede noget."
"Verdens stærkeste mand"
Kim Fupz Aakeson
blev født i København som Kim Fobian Aakeson og er vokset op i Hvidovre og
Albertslund. Efter at have udgivet sin første bog, tegneserien ”Gå løs på
livet” i 1982, udgav han i 1984 billedbogen ”Hvem vover at vække guderne”.
Oprindeligt var han tegner, men i dag skriver han først og fremmest børnebøger,
som andre illustrerer, samt manuskripter til film og tv.
Han holder dog
mest af at skrive bøger: ”Børnelitteratur er blevet mit landsted. I den
slapper jeg af. Børnelitteratur er et meget mere modigt område, end
filmbranchen er. Der er mere angst i film, fordi der er så mange penge på
højkant. Børnelitteraturen er så rig sammenlignet med børnefilm,” siger
han i et interview med kulturmagasinet Fine Spind (Puk Qvortrup: Børnebøger om
døden, vold i hjemmet og damenumser. Kulturmagasinet Fine Spind, 2017-05-15).
Fupz Aakeson har
en HF-eksamen fra 1970'erne og en uddannelse som manuskriptforfatter fra
Filmskolen i 1996. Derudover har Aakeson været dramatiker og freelanceillustrator
for diverse aviser.
Kim Fupz Aakeson
er kendt for at tage grænsesøgende emner op i sine børnebøger som blandt andet
død og vold. Selv siger han om det, at: ”Danmark er et fantastisk sted
at arbejde. Det er meget sjældent, man møder børnebøger fra udlandet, man kan
være uenig i. Der har vi en frihed i Danmark, som jeg har benyttet mig af. Når
man skriver inden for den her genre, vil der nok være noget, der er for
alvorligt til de fleste. Alle bøger er ikke for alle. Diversiteten i vores
børnekultur er super vigtig,” (Puk Qvortrup: Børnebøger om døden, vold
i hjemmet og damenumser. Kulturmagasinet Fine Spind, 2017-05-15).
Kim Fupz Aakeson er bosat i Kartoffelrækkerne på
Østerbro i København.
Kære elever
Nedenfor kan I læse om, at vi på VUC arbejder med FN's 17 verdensmål.
Du skal nu komme med en kommentar til idéen og udbyttet ved at arbejde med målene. Længere nede på siden finder du et link til indidansk.dk, hvor du kan se, hvad der kendetegner en kommentar.
Nytter det noget, at 21 VUC-er over hele landet inddrager jer i arbejdet med de verdensomspændende mål?
Ændrer det jeres tankegang, vaner i forhold til dagliglivet, eller skræmmer det ved, at der sættes spot på de uhyggelige konsekvenser vores manglende fokus på de mange problemområder i vores moderne verden?
Ekstrem varme og en meteorologisk blokade får større dele af Europa til at lide under tørke.
TEMA
FN’s verdensmål for en bæredygtig udvikling adresserer det 21. århundredes grundlæggende globale udfordringer. Vi skal tænke og agere anderledes, hvis vi skal nå målene. Uddannelse har her en central rolle.
VUC arbejder, for at verdensmålene bliver en naturlig del af undervisningen, integreres i den daglige institutionsdrift og inddrages i VUC’ernes strategiske udvikling. Derfor har vi også oprettet VUC Verdensmålsforum, som er et netværk for VUC’erne, der arbejder med verdensmålene.
|
1. Hvad er det? |
|
En kommentar er en
tekst i en avis, og kan være skrevet af enten en ansat på avisen eller en
udefra. Formålet er at kommentere på noget, andre har skrevet eller
sagt. Den er enten enig eller uenig og udtrykker sine egne holdninger og
meninger udfra dette. En kommentar minder
lidt, i sprog og form, om et debatindlæg. Kommentar hører
under kategorien: opinion. |
|
2. Hvordan
skriver jeg? |
|
a. Præsenter
emnet: I en kommentar skal man forklare, hvad det er, man kommenterer på. Det
kan fx være en artikel, en udsendelse i TV eller en udtalelse fra en
politiker. Husk derfor at præsentere dette. Ellers ved læseren ikke, hvad
eller hvem kommentaren er rettet imod. |
|
b. Holdninger.
Dine meninger og holdninger er vigtige. Din personlighed og dit
humør må gerne træde frem i teksten. |
|
c. Sprog:
Sproget er rimeligt frit, men det skal være klart og tydeligt, hvad du
kommenterer på, og hvad du mener. Læseren må ikke være i tvivl. Det er
også en god ide, hvis du lyder, som om du har tænkt grundigt over det,
du vil sige |
|
d. Argumentér: Brug citater og
eksempler fra den tekst du kommenterer på til at "spille op
ad". Husk at argumentere for de holdninger, du har. Er du
enig eller uenig og hvorfor er du det. Forsøg også at
overbevise læseren. |
|
e. Appellér:
Appellér til modtageren - dvs. tal til læserens fornuft og følelser, så
læseren mærker det samme som dig og bliver overbevist. Se: de
3 appelformer. |
|
f. Vær saglig:
En kommentar skal være saglig. Dvs. at den holder sig til sagen og ikke kun
kritiserer. Det er derfor vigtigt, at den der skriver kommentaren, er god til
at argumentere og har sat sig ind i emnet. |
|
g. Indhold: En
kommentar kan bygges op af disse 3 elementer: Præsentation af
emnet og den holdning man ønsker at kommentere på. Holdninger,
påstande, eksempler og argumenter. Opsamling og
konklusion. |
|
h: Opsamling:
Slut med en konklusion og
slå fast hvad du mener. |
Scenen er sat med 2. Verdenskrig på Langeland: - Vi må aldrig glemme ondskaben, mener Bodil Jørgensen 1/ Bodil Jørgensen var sammen me...