"De forbandede år" - en vigtig film

 Scenen er sat med 2. Verdenskrig på Langeland: - Vi må aldrig glemme ondskaben, mener Bodil Jørgensen

1/

Bodil Jørgensen var sammen med et filmhold på Ristinge Havn fredag morgen for at optage scener til opfølgningen til til filmen "De forbandede år". Her fortalte hun om, hvorfor en film om 2. Verdenskrig ifølge hende stadig har sin berettigelse i dag.

10 jun. 2021 kl. 10:00

Michael Strange Lorenzen milo@faa.dk

 

Bodil Jørgensen spiller den ene af hovedrollerne, Eva Skov, hvis mand har et erhvervsmæssigt samarbejde med besættelsesmagten, mens sønnen tilslutter sig modstandsbevægelsen. Foto: Michael Lorenzen

RISTINGE HAVN: Morgenduelige folk med ærinde på Ristinge Havn kunne fredag få sig en oplevelse ud over det sædvanlige. Filmfolk var tidligt på færde for at optage scener til opfølgeren til filmen "De forbandede år".

Her kunne de blandt andre møde skuespilleren Bodil Jørgensen, der spiller karakteren Eva Skov. Hun hjælper jødiske flygtninge ind i Danmark via båd under 2. Verdenskrig. På den måde kom den lille langelandske havn ind i billedet til filmen, der får titlen "Opgøret - de forbandede år 2".

Selv har hun via sin egen familie hørt meget om 2. Verdenskrig. Bodil Jørgensens farmor kom fra Slesvig og fra en dansksindet, tysk familie.

- Min fars onkler blev indkaldt til krigen, og en af dem flygtede til Danmark og gik under jorden. Han var udstyret med fem forskellige falske identiteter og skulle hele tiden skifte opholdssted. Min farmor var dybt bekymret under krigen, og hun døde desværre året efter befrielsen, sagde Bodil Jørgensen til Øboen.

2/4

Hun har også medvirket i "De forbandede år" samt spillet med i en film om Hvidstengruppen, modstandsfolkene omkring den kendte kro nær Randers, hvoraf flere blev angivet af stikkere og senere henrettet af besættelsesmagten.

 

Covid-19 er en epidemi, en sygdom, mens besættelsen var et udslag af rendyrket ondskab. Man skal altså huske på de forskelle.

BODIL JØRGENSEN, SKUESPILLER

 

- Min mor og far lever desværre ikke længere, men jeg har knyttet mig til krofamilien i Hvidsten, og de betragter mig nærmest som et familiemedlem. Et oldebarn driver kroen i dag, og der er fem børn i næste generation, så mon ikke de fortsætter driften længe endnu, fortalte Bodil Jørgensen, da avisen lagde vejen forbi filmoptagelserne på Ristinge Havn.

 

Vigtigt at skildre krigen

Så længe der er ondskab i verden, er det vigtigt at skildre krigen og al dens gru, men også dem, der tager kampen op, mener Bodil Jørgensen. Derfor har film som "Opgøret - de forbandede år 2" bestemt sin berettigelse, påpegede hun.

- På et tidspunkt er der nogen, som siger, at nok er nok, og at man må tage kampen op. Sådan var det for eksempel med Hvidstensgruppen. De vidste, at det var med livet som indsats - flere af dem døde, men de gjorde det for, at vi andre kunne leve i fred og frihed bagefter.

For mange har coronaen givet et hårdt år og lidt mere til. Men at sammenligne covid-19 pandemien med krigen og de fem besættelsesår, som hun har hørt nogen gøre, er helt forfejlet, mener hun.

Gengangere fra første film

Filminstruktør Anders Refn har allieret sig med selvsamme hold, der stod bag filmen "De forbandede år". Manuskriptet til "Opgøret - de forbandede år 2" er skrevet sammen med hans faste medforfatter Flemming Quist Møller.

På rollelisten er Mads Reuther, som spiller modstandskæmperen Aksel, Bodil Jørgensen og Jesper Chrisensen som ægteparret Eva og Karl Skov, og der er ligeledes et gensyn med de unge stjerner Gustav Dyekjær Giese, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Lue Dittmann Støvelbæk og Sylvester Byder.

Filmen produceres af Lene Børglum for Space Rocket Nation i samarbejde med Anders Refn hos Vulkan Film og distribueres herhjemme af Scanbox Entertainment. Den er blevet til med støtte fra Det Danske Filminstitut ved Markedsordningen, TV 2 Danmark, FilmFyn og Nordisk Film & TV Fond.

- Covid-19 er en epidemi, en sygdom, mens besættelsen var et udslag af rendyrket ondskab. Man skal altså huske på de forskelle, sagde Bodil Jørgensen.

Med til optagelserne fredag morgen var også filmens producer, Lene Børglum.

3/4

Producer Lene Børglum på Ristinge Havn. Foto: Michael Lorenzen

Hvorfor valget lige præcist var faldet på Ristinge Havn, forklarede hun:

- Vi havde aftalt med Film Fyn, at vi skulle bruge en lille havn, som passer til handlingen, der foregår i 1940erne. Derfor skulle den ikke være fyldt med moderne skibe, det ville være helt forfejlet.

I det hele taget foregår udvælgelsen af steder via såkaldte locations-scouts.

- Det er gerne lokale, som kender mulige steder, vi kan bruge. De kommer typisk med et par forslag, som passer til filmmanuskriptet, og så kommer vi filmfolk ud for at se på forholdene og træffe en beslutning, tilføjede hun.

4/4

- Det tager bare enormt lang tid, fra vi begynder optagelserne, til filmen er færdig. Der skal måske filmes scener fra flere forskellige årstider, for eksempel forår/efterår/vinter. Der er lydefterbearbejdning, synkronisering og effekter på billedet. Og meget mere. Det hele skal mixes sammen. En spillefilm kræver virkelig mange arbejdsprocesser, nævnte Lene Børglum.

- Faktisk er vi allerede begyndt at klippe ugen efter de første optagelser, tilføjede hun.

Udover Ristinge Havn blev der i denne omgang filmet i Svendborg.

Storm P's "Fluer"

 

Storm P Fluer

 

Ak ja - selv den stærkeste Cigar bliver engang til Aske.

 

Og husk saa, mine unge Venner, at vil I frem her i Livet - saa stil jeg bagest i Køen!

 

-Han er jo en driftig Mand med Masser af Penge - saa han sidder godt i det.

-Ja - nu har han siddet i tre Maaneder!

 

-Jeg skal hen og betale Hundeskat.

-Jamen - du har jo ingen Hund!

-Næh - skal man da ha' det?

 

-Et Ord som for Eksempel Drikkepenge hedder paa Kinesisk Kagepenge.

-Naa - men saa er det nok Romkager!

 

Kære Ven, det gaar nok altsammen, husk, vi er alle i hver sin Baad.

 

Man agter at undersøge Havdybderne for at finde Uhyrer - som om vi ikke havde nok af dem i Forvejen.

  

-Jeg skriver paa en Bog for Tiden.

-Naa - ja, jeg har ingen, saa jeg skriver paa selve Bordet.

 

-Nu smelter Snebunkerne snart.

-Ja - saa har man ikke dem at ærgre sig over.

-Nej - men der kommer nok noget!

-Det er utroligt saa De ligner Deres Bror!

-Ja, umaadeligt, det er nemlig min Bror, De taler med.

 

-Jeg hører, du spiller Violin.

-Umuligt - den ligger derhjemme!

 

-Selv et Ølglas er Arkitektur.

-Ja, det kan der være noget i.

 

Der burde egentlig være en Bog over de forkerte Numre!

I Oldtidens Litteratur staar der intet om Fluer - men de skal nu nok have været der alligevel.

 

 

Fluer kan leve i fjorten Dage uden at tage Føde til sig - men de vil ikke!

 

"Det er synd for mor"

 

INTERVIEW

Cirkelines familie får julehjælp: Det er synd for min mor, at hun skal tænke så meget på penge i julen

Det gør ondt at skuffe sine børn juleaften, når man tværtimod gerne vil give dem minder for livet. Derfor er julehjælpen en utrolig lettelse for mange trængte danske familier. Information har talt med tre af dem, der modtager hjælpen

24-årige Melissa Mille Kleeman bor i København og er kontanthjælpsmodtager. Hun har blandt andet søgt om julehjælp, fordi hun står midt i en flytning, og det er dyrt at flytte. På billedet sidder hun med sin datter Andrea på tre år.

SIGRID NYGAARD

Her kan man søge om julehjælp

Her kan du søge julehjælp

Herunder finder du en liste over hvor, hvordan og hvornår, du kan søge julehjælp.

Blå Kors

Hvad: Blå Kors uddeler julehjælp til børnefamilier på overførselsindkomst, som mangler penge til julemad og gaver. Julehjælpen består af et gavekort på til mad og et gavekort til en af Blå Kors´ genbrugsbutikker. Gives kun til familier med hjemmeboende børn under 18 år.

Hvornår: Det er muligt at ansøge fra d. 1. november 2022.

Hvordan: Du finder ansøgningsskema og yderligere info her.

 

Mødrehjælpen

Hvad: Mødrehjælpen uddeler julehjælp til børnefamilier, der er socialt og økonomisk belastet. Julehjælpen dækker over 550 kroner per barn. Du kan ansøge om hjælp til maks. tre hjemmeboende børn under 18 år.

Hvornår: Ansøgningsfristen er 9. december 2022 kl. 10.

Hvordan: Du finder ansøgningsskema og yderligere info her.

 

Dansk Folkehjælp

Hvad: Dansk Folkehjælp uddeler julehjælp til fattige og udsatte børnefamilier. Det er bl.a. et krav, at du er eneforsørger, på overførselsindkomst og har hjemmeboende børn under 18 år. Julehjælpen består af madvarer eller gavekort til madvarer og julegaver.

Hvornår: Det er muligt at ansøge fra d. 26. oktober. Ansøgningsfrist er d. 20. november 2022.

Hvordan: Læs mere om ansøgningskriterier samt ansøgning her.

 

Frelsens Hær

Hvad: Yder julehjælp i form af bidrag til madvarer og gaver til økonomisk trængte familier.

Hvornår: Ansøgningsfristen for julehjælp 2022 er endnu ikke meldt ud.

Hvordan: Ansøgningsskema samt yderligere info findes her.

 

Røde Kors

Hvad: Røde Kors uddeler fortrinsvist julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. Julehjælpen varierer, men består hovedsageligt af et gavekort til Coop eller en julekurv med madvarer og en lille gave til børnene.

Hvornår: Ansøgningsfristen varierer i de forskellige lokalafdelinger. Det forventes, at man kan ansøge fra start november 2022.

Hvordan: Kontakt din lokale Røde Kors afdeling/kontaktperson her.

 

Foreningen til støtte for mødre og børn

Hvad: Foreningen er en landsdækkende humanitær organisation, der uddeler julehjælp til udsatte forsørgere og gravide kvinder. Julehjælpen består af et legat.

Hvornår: Ansøgningsfrist er 1. december 2022.

Hvordan: Du finder ansøgningsskema og information her.

 

Metodistkirkens Sociale Arbejde

Hvad: Metodistkirken uddeler hvert år julehjælp i form af julekurve med madvarer til trængte familier.

Hvornår: Man kan ansøge fra 1. november. Ansøgningsfrist 30. november 2022.

Hvordan: Ansøgningsskema fås på kirkens kontor i København. Se mere her.

 

Julehjælpen

Hvad: Julehjælp gives til økonomisk trængte familier med børn under 18 år. Julehjælpen består af julekurv eller gavekort.

Hvornår: Ansøgningsfrist for 2022 er endnu ikke meldt ud.

Hvordan: Find ansøgningsskema m.m. her.

 

Grundtvigs Kirke

Hvad: Julehjælp gives til personer, der er vanskeligt stillet på grund af økonomi og evt. andre forhold. Det kræves, at du har bopæl i Bispebjerg Sogn.

Hvornår: Ansøgning skal senest afleveres på kirkekontoret 30. november 2022 kl. 12.

Hvordan: Ansøgningsskema hentes på kirkekontoret i løbet af november 2022. Læs mere her.

 

Kjøbenhavns Understøttelsesforenings Legatfond

Hvad: Legatfonden yder økonomisk hjælp til værdigt trængende med bopæl i Københavns eller Frederiksberg Kommune.

Hvornår: Ansøgningsfrist for julehjælp 2022 er endnu ikke meldt ud.

Hvordan: Søg julehjælp via ansøgningsskema her.

 

Juleuddelingen af 1867

Hvad: Julegaveportioner kan søges af alle, der har behov for en håndsrækning til at fejre jul.

Hvornår: Ansøgningsfristen varierer i de forskellige lokalafdelinger.

Hvordan: Få mere information om ansøgning her.

 

Lions Jernløse

Hvad: Julekomitéen af 1922 tilbyder julehjælp til børnefamilier. Der er et krav, at du har lav indkomst samt bor i Holbæk Kommune.

Hvornår: Ansøgningsfrist for julehjælp 2022 er endnu ikke meldt ud.

Hvordan: Følg med her.

 

Børnenes Kontor i Århus

Hvad: Børnenes Kontor uddeler julemad og andre varer samt diverse legetøj og julepynt. Julehjælpen gives til enlige forsørgere med børn, der er økonomisk trængte og har folkeregisteradresse i Århus Kommune.

Hvornår: Man kan søge julehjælpen fra 1. oktober 2022. Ansøgningsfrist 21. november 2022.

Hvordan: Ansøgningsskema kan findes her.

 

Bykirken i Odense

Hvad: Julehjælp i form af madvarer til julemiddag. Kan søges af familier med hjemmeboende børn i Odense eller omegn.

Hvornår: Ansøgningsfrist 6. november 2022.

Hvordan: Søg julehjælpen her.

 

Børnenes kontor i Randers

Hvad: Yder julehjælp til børnefamilier, der ikke har de fornødne økonomiske rammer til at arrangere en god jul for deres børn.

Hvornår: Ansøgningsfristen er endnu ikke oplyst.

Hvordan: Du finder mere info om ansøgningen her.

 

Julekurv.nu

Hvad: Uddeler hjælp til økonomisk trængte familier i Nordjylland i form af en julekurv med madvarer og julegodter.

Hvornår: Ansøgningsfrist for julehjælp 2022 er ikke meldt ud endnu.

Hvordan: Se ansøgningsskema her.

 

Foruden ovennævnte foreninger og organisationer kender mange kommuner også til lokale muligheder for julehjælp. Kontakt derfor din kommune vedrørende lokale julehjælpsordninger. En del lokale kirker og meninghedsplejer uddeler også julehjælp. Du kan få mere information her. 

En tragedie i Skejby

 Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

DEBAT

Kronik: En juletragedie i Skejby

1/1

23 dec. 2018 kl. 08:30

Louis Bülow, historisk skribent, Aarhus

Vi skruer tid og sted tilbage til et faldefærdigt husmandssted i det lille landbosamfund Skejby Mark ved Aarhus juleaftensdag lørdag den 24. december 1898.

Tilbage til en tidsalder, hvor verden endnu ikke er gået helt af lave. Landets konge Christian 9. har siddet på tronen i 35 år med dronning Louise ved sin side, og dèr bliver han siddende i næsten et årti. Den gamle overklasse af borgerskab, godsejere og storbønder sidder på regeringsmagten et par år endnu og nymodens pjank og påhit som barberblad, støvsuger, hæfteplaster og tepose ligger lidt ude i fremtiden.

Det skal blive den mest ustadige december måned i mands minde med regn, slud- og snebyger, og storm og blæst, der ubarmhjertigt skærer gennem marv og ben. Hvide snefnug falder over land og by og indhyller Skejby Mark i en fløjlskåbe af iskrystaller og nyfalden julesne.

Sammen med deres seks børn lever husmand Lars Henrik Svendsen og Mette under fattige forhold i en ussel rønne i den lille landsbyflække, der helt ind i sjælen er rundet af stovte bønder og missionsfolk med kristenkultur og bibelske traditioner dybt forankret.

Deres dagligdag er en slidsom kamp for bare at overleve, og midt i al elendigheden med fattigdom og social nød bliver familien ramt af en nærmest ufattelig tragedie. I dag bærer en mindesten, præget af ælde og årtiers patina på kirkegården i Skejby, vidnesbyrd om den tragiske fortælling.

Lillejuleaften den 23. december 1898 slider Mette med opsmøgede ærmer og sved på panden bravt med både julesul og hjemmebag ved den gamle jernkakkelovn, og snart breder en liflig duft sig i de små rum. Fra sent aften frem til godt midnat sidder faderen Lars og snitter træfigurer som julegaver til de små.

Den lune stue nærmest summer af glade barnestemmer og fortrolig hyggesnak i en fortættet stemning af uforfalsket juleglæde, mens brændekvaset lystigt knitrer i kakkelovnen. Det skal blive sent den lillejuleaften, inden fem spændte og forventningsfulde børn kan puttes i deres senge.

Allerede ved tretiden om morgenen står begge forældre op for at passe deres dont på store gårde i nærheden - Lars Svendsen som fæstet røgter og Mette som malkepige.

Mens de fem små børn i alderen fra otte måneder til otte år - Oscar Sigfred, Herman, Ellen Pauline, Jensine og Gerda Marie - ligger og sover, gør moderen morgenmaden klar. Hun stiller et knippe vådt poppeltræ til tørre og tænder op i kakkelovnen, så der kan være lunt og godt for børnene at være, når de står op. Ved 4-tiden kan forældrene da endeligt begive sig afsted ...

Da moderen nogle timer senere vender tilbage til husmandsstedet for at få de små poder purret op, finder hun hjemmet fyldt med røg. Børnene ligger stadig i deres senge, stille sovet ind i døden af kulilteforgiftning på grund af en defekt skorsten. Et sjette barn undgår at lide samme skæbne, da han overnatter på sin tjenesteplads i nærheden.

Den samme juleaftensdag i 1898 har den navnkundige redaktør Peter Sabroe julevagten på Demokratens redaktion i Aarhus, hvor han modtager den tragiske melding om, at fem små børn om natten er omkommet på Skejby Mark på grund af kulilteforgiftning.

Med et kald og en mission i godhedens tjeneste rager Peter Sabroe op som en af datidens store humane skikkelser, der ser kampen mod uret og social fattigdom som sin livsopgave. Hans hjerte brænder for at hjælpe forsømte børn og forkuede småkårsfolk ud af nød og elendighed.

Han cykler til Skejby for at se nærmere på de kummerlige forhold for tjenestefolk og landarbejdere, der ligger til grund for julehøjtidens forfærdelige tragedie, og hans artikel bliver slået stort op i Demokraten under overskriften "Børn i Skejby dræbt af Røg".

Historien breder sig nærmest som en løbeild over hele landet, rydder løbesedler og avisforsider og giver anledning til voldsom debat og også vrede i samtiden.

Med sin skarpe pen forstår Peter Sabroe om nogen at vække nationens samvittighed, og han lægger ikke fingrene imellem, når han fortæller børnenes tragiske skæbnehistorie med landets godsejere og storbønder i skurkerollen:

"De sov ind i glad Forventning om den Herlighed, der ventede dem Juleaften ... Medens i disse Dage Tusinder af Mødre er optaget af at pusle og hygge i Hjemmet til Julehøjtiden, maa Røgter Lars Svendsen og Hustru begge gaa fra Hjemmet for at slide de Penge sammen ... det var for at tjene lumpne 25 Øre - kun halvdelen af hvad en Havannacigar koster - at hun i den tidlige Morgen forlod sine fem kære Børn."

Begravelsen finder sted onsdag den 28. december 1898, og flere tusinde arbejdere fra Aarhus med Peter Sabroe i spidsen møder frem ved husmandsstedet på Skejby Mark for at følge børnene til deres sidste hvilested på kirkegården i Skejby.

Foran hjemmet står fem små barnekister sirligt opstillet på rad og række, og arbejdere bærer fire af dem til kirken i Skejby, mens den femte kiste er så lille, at faderen Lars Svendsen selv kan bære den.

Det fortælles, at han bevæget vender sig mod sin kone, Mette, og siger: - Se Mor, de Mennesker føler med os ...

 

Hvad er meddigtning?

I danskfaget er meddigtning en meget anvendt metode. Gennem meddigtning skærper vi vores indlevelsesevne – altså arbejder vi med vores empati. 

Hvad er meddigtning? 

- Meddigtning er indlevelse i teksten gennem indføling - empati - og derigennem udvikle/udbygge fiktionen (nonfiktion kan også bruges som udgangspunkt for meddigtning) 

- Gennem meddigtning træner arbejder vi med litteraturpædagogik, som er danskfagets litterære dimension (hvor grammatik, stavning, etc. er en anden) 

- Meddigtningen er aktiverende i forhold til fantasi og kreativitet 

Krav til meddigtning: 

- At den ”tager tråden op” fra udgangspunktet og er tydeligt inspireret heraf

- At den vises indlevelsesevne, kreativitet og fantasi 

Om sproget i meddigtning 

Kravene til sproget i meddigtning er meget varierende forstået på den måde, at det er afhængigt af den valgte genre, og skal overholde de gældende genrekendetegn. 

Vurderingskriterier 

- Indlevelse, genrebevidsthed og kommunikationssituationen. 

- Meddigtning kan være i form af: drama, dialog, digte, noveller, breve, journaludskrifter, dagbøger, reklamer, billeder, film, artikler, læserbreve og meget meget mere.....

Hvordan skal I arbejde med Sølvbryllup?

 Vi arbejder med ”historiens skelet” og meddigtning

Hvad er en novelle?

Novellegenren kan karakteriseres ved

• At være en kort fortællende genre med vægten lagt på handling

• At indeholde en konflikt

• At have et én-strenget handlingsforløb

• At handlingen fører frem til en begivenhed, der fungerer som et afgørende vendepunkt eller klimaks

• At slutte med en pointe, der tydeliggør novellens motiv (budskab)

• At indeholde nogle spændingsskabende situationer, der undervejs er lagt ind i handlingen

• At der medvirker få personer

• At handlingen udspiller sig inden for et afgrænset sted og over et kortere tidsrum.

”Historiens skelet”  er bygget op over: Tid og sted  Miljø Plot Personkarakteristik Højdepunkt